onsdag den 4. juni 2008

Og vinderen er...

I dag fejrede vi afslutningen på 23 Ting på vores morgenmøde.

Pia Herman blev den heldige vinder af den bærbare pc, der var udloddet som præmie.

Stort tillykke til Pia!

mandag den 21. april 2008

Uge17: Sidste uge med 23 Ting !

Eller det har vi i hvert fald, når vi er igennem denne uges opgaver....

I denne uge skal du se video på YouTube og film på BibStream. Og som den sidste og 23. ting skal du skrive et indlæg på din blog, hvor du fortæller om din oplevelse af forløbet med 23 Ting.

Inden du går i gang med opgaverne, skal du finde dit headset frem, så du kan høre, hvad der foregår på de videoer og film, du skal se.

Ting 21: YouTube

For at fuldføre Ting nr. 21 skal du løse opgave A.

A) Opret dig som bruger på YouTube, søg og se videoer og skriv et indlæg på din blog. Du gør følgende:
Gå til siden http://www.youtube.com/ og opret dig som bruger ved at klikke på "Sign up" og indtaste dine oplysninger. Nu sender YouTube en bekræftelsesmail til din indbakke. Find mailen og klik på linket "Confirm your email-adress". Nu åbner YouTube og du er logget ind med dit brugernavn. Nu skal du se videoer på YouTube. I tekstfeltet øverst på siden skriver du et søgeord ud fra hvad du gerne vil se en video om. Klik på "Search". Nu vises en liste over de videoer, der omhandler dit søgeord. Klik på den video, du gerne vil se. Se nogle forskellige videoer - når du ser en, du gerne vil gemme som en favorit, så den er nem at finde igen påe t senere tidspunkt, klikker du på "Favorite" neden under videoen. Gem nogle flere videoer som favoritter. For at se alle dine favoritter klikker du på fanebladet "Home" og dernæst på "My favorites" i højre side af skærmen. Klik på fanebladet "Videos" - nu åbner siden med de mest sete videoer i dag. I venstre spalte er der forskellige kategorier, f.ek.s "Entertainment" og "Autos og Vehicles" . Klik på en kategori, så ser du alle videoerne i den kategori. Når du er færdig med at lege med YouTube, klikker du på "Log out" i øverste højre hjørne. Skriv et indlæg på din blog og fortæl om de videoer, du har set på YouTube.

Ting 22: BibStream

For at fuldføre Ting nr. 22 skal du løse opgave A.

A) Se film på BibStream.dk - bibliotekernes danske filmside - og skriv et indlæg på din blog. Du gør følgende: Gå til siden http://www.bibstream.dk/.
OBS: Hvis du får at vide, at du skal installere Adobe Flash 9, før du kan se siden, siger du ja til at installere den og følger anvisningerne.
OBS: Hvis der på BibStreams side står, at du mangler Silverlight Plug-in, før du kan se film, har du mulighed for at downloade Silverlight fra BibStreams egen side. Gør det, så du har mulighed for at se film på BibStream.
Du skal ikke oprette dig som bruger (det er først nødvendigt at gøre den dag, du selv vil lægge en film ind på BibStream).
Nu skal du se film på BibStream. du kan se kort-, dokumentar- og lokalhistoriske film. Der er nogle lodrette faneblade med titler som ”Biblioteksinfo”, ”Lokalhistorie”, ”Videoklip”, ”Kort og dok” og ”Alle film”. Vælg et af fanebladene ved at klikke på det. Bemærk at der så i højre side vises eksempler på udvalgte film. Klik på en af filmene for at se den. Når du ikke vil se mere af filmen, klikker du på den lodrette faneblad "Luk" vil venstre for filmen. Du kan også søge på film ved at indtaste søgeord i søgefeltet eller ved at klikke på Danmarkskortet eller på et af emneordene. Skriv et indlæg på din blog om BibStream.dk. Fortæl hvilke film du har set.

Ting 23: Afslutning på 23 Ting

For at fuldføre Ting 23 skal du løse opgave A og B.

A) Skriv et indlæg på din blog om, hvad du synes om forløbet med 23 Ting. Hent evt. inspiration i disse spørgsmål:
  • Hvilke opgaver syntes du bedst om?
  • Er der noget specielt, der har overrasket dig - enten i forhold til selve de tjenester, du har lært om eller i din egen tilgang til opgaverne?
  • Er der noget i forløbet, du ville ønske havde været anderledes?
  • Er der nogle andre net-tjenester, du gerne vil lære om ud over dem, du allerede kender til nu?

B) Senest onsdag d. 28. maj skal du sende en mail til Ann og fortælle, hvis du gerne vil være med i lodtrækningen om den bærbare pc. Onsdag d. 28. maj er altså fristen for, hvornår du skal være færdig med at løse opgaverne og skrive de tilhørende indlæg på din blog, hvis du vil deltage i lodtrækningen, som foregår onsdag d. 4. juni på et morgenmøde.

TILLYKKE - DU HAR NU KLARET ALLE 23 TING!!!

fredag den 4. april 2008

Uge 16: Second Life





I denne uge skal vi kigge lidt på Second Life. Hvis du vil lege med det hjemmefra, skal du først installere programmet på din pc. Programmet kræver en pc med en vis kapacitet og et godt grafikkort. Du kan downloade programmet fra denne side http://secondlife.com/support/downloads.php

Du bevæger dig rundt i Second Life i skikkelse af en avatar - der fx kan se ud som fyren på billedet. Hvis du ikke selv vil bruge tid på at oprette din egen avatar, kan du benytte en af de 10, som vi har oprettet i forvejen. Du finder deres navne og passwords på intranettet.

Der er ingen bestemte krav til, hvordan du løser denne uges opgave. Du skal blot kigge dig lidt omkring inde i Second Life - og du kan følge den udførlige vejledning, der ligger på intranettet. Og husk at skrive et indlæg på din blog om Second Life.
TING 20: SECOND LIFE
For at fuldføre Ting 20 skal du løse opgave A, B og C.
A) Lyt først til denne podcast og lær mere om Second Life

B) Kig dig omkring inde i Second Life - du kan enten vælge selv at lege med det, eller møde op på et af de tidspunkter i uge 16, hvor en ambassadør sidder klar til at give dig en guidet rundtur til udvalgte steder i Second Life. Det er altså ikke et krav, at du selv leger med denne uges opgave - du må gerne kigge med hos en kollega eller en ambassadør. Det vigtigste er, at du får en fornemmelse af, hvad Second Life er. Der er selvfølgelig også mulighed for at få support, hvis du først har tid til at lege med Second Life i en af de kommende uger.


C) Skriv et indlæg på din blog om Second Life.


I næste uge - uge 17 - kaster vi os ud i de sidste 3 af de 23 Ting!


mandag den 31. marts 2008

Uge 14: Funability og Podcast



I denne uge skal du lege med Ting 18 Funability og Ting 19, som handler om podcasts.

Nogle nettjenester giver dig mulighed for at have det sjovt samtidig med det seriøse arbejde - og det er dét, funability går ud på.


For at fuldføre Ting nr. 18 skal du enten lege med en online billedgenerator eller med Vod:Pod. Med en en billedgenerator kan du på en nem måde lave sjove eller spændende billeder, og med Vod:Pod kan du søge efter videoer på nettet og samle dem i din egen "pod" (kanal). Du bestemmer selv, hvilken af de to, du vil lege med.


I Ting nr. 19 skal du abonnere på podcasts. Podcasting er en måde, hvorpå du kan hente lyd eller video til din pc eller mp3-afspiller. Det er muligt at abonnere på podcasts, så f.eks. et radioprogram automatisk sendes til din pc hver gang, det har været sendt i radioen. For at kunne abonnere skal man bruge et RSS-feed, som linker til en lyd- eller videofil. Forestil dig, at du gerne vil høre oplæsningen af en god roman på DR hver uge, men du skal desværre altid noget, når programmet sendes i radioen. Så er podcasting en løsning for dig! På dr.dk/podcast kan du abonnere på et RSS-feed, så du automatisk får besked, når der er et nyt afsnit af dit yndlingsprogram, som du nemt og gratis kan downloade til din pc.


Når du i Ting 19 skal abonnere på podcast bestemmer du selv, om det skal foregå via din Google Reader, som du brugte i den uge, hvor vi legede med RSS, eller om du hellere vil bruge din ZenCast Organizer, som fulgte med da du installerede softwaren til mp3-afspilleren på din pc. Med ZenCast Organizer får du endvidere mulighed for at lægge den podcast, du downloader, over på din mp3-afspiller.

Ting 18: Online billedgenerator eller Vod:Pod

Du skal løse ENTEN opgave A ELLER B.

A) Leg med muligheden for at ændre på et billede og sæt det derefter ind på din blog sammen med et indlæg.


B) Leg med Vod:Pod hvor du kan søge efter videoer på nettet, gemme dem i din egen "pod" og lægge en widget ind på din blog.


Sådan løser du opgave A:
Gå til siden http://www.letterjames.com/ Vælg i højre side af skærmen et motiv (der er 6 forskellige at vælge imellem). I tekstfeltet nedenunder billedet skriver du den tekst, du synes skal stå på billedet. Klik på "Generate picture". Nu skal du have billedet over i et indlæg på din blog. Højreklik på billedet og vælg "Gem billede som". Gem det fx på Skrivebordet og giv det et navn, så du kan finde det igen. Log ind på din blog. Begynd på et nyt indlæg - skriv hvad du synes om billedgeneratorer og sæt dit billede ind i indlægget. Det gør du ved at klikke på billed-ikonet. Når billedet er sat ind i dit indlæg, skriver du det færdigt.


Sådan løser du opgave B:
Gå til siden http://www.vodpod.com/ Klik på "Start your pod". På siden "Register" skriver du din email-adresse, et brugernavn (username) du selv vælger, og dernæst et password. Klik på "Sign up". Vod:Pod foreslår så, at du skal installere en knap (Button), men det er ikke nødvendigt. Klik i stedet på "then, go to your account". Nu kommer du ind på din egen side på Vod:Pod. Søg på videoer i tekstfeltet oppe i højre hjørne. Når du ser en video, du gerne vil tilføje til din "pod", klikker du på "Add", der vises til højre for videoen, mens den afspilles. Tilføj mindst 3 videoer i alt til din "pod".

Klik på dit brugernavn, der står under søgefeltet (der står "Welcome" og så dit brugernavn). På den næste side, du ser, står der i venstre spalte "Your pods and widgets". klik på "Create a widget", så du kan vise din "pod" med de tilføjede videoer på din blog. Nu vises en kode. Kopier den og gå dernæst ind på din blog. På siden "Tilføj og arranger side-elementer" klikker du på "Tilføj et side element". Under "HTML/ Javascript" klikker du på "Føj til blog". Indsæt koden. Klik på "Gem ændringer". Nu vises din "pod" med de 3 videoer på din blog.



Ting 19: Abonner på podcasts

Du skal løse ENTEN opgave A ELLER B.

A) Brug Google Reader til at abonnere på en podcast.
B) Brug ZenCast Organizer til at abonnere på en podcast og læg den derefter over på din mp3-afspiller.


Sådan løser du opgave A:
Gå til siden www.dr.dk/podcast Klik på "Radiopodcast" i venstre grå spalte. Klik på det program, du gerne vil abonnere på som podcast. Dernæst vises et link, som du kopierer. Log nu ind på din Google-konto og klik på Google Reader (Læser).
Klik på "Tilføj abonnement" i venstre side og sæt linket ind. Nu abonnerer du på det program, du valgte. Skriv et indlæg på din blog om podcast. Fortæl hvilket radioprogram, du valgte at abonnere på og om du brugte Google Reader eller ZenCast Organizer.
Sådan løser du opgave B:
Dobbeltklik på ZenCast Organizer, der ligger som ikon på dit Skrivebord. Klik på Tools og dernæst på Settings. Ud for "Check for new items" vælger du "Everyday". Ud for "Download" vælger du "Most recent items". Under "ZenCast Media Folder Location" klikker du på "Change". Vælg at gemme podcasten i mappen Musik. Klik på OK og OK igen.
Gå til siden www.dr.dk/podcast. Klik på "Radiopodcast" i venstre grå spalte, Klik på det ptrogram, du gerne vil abonnere på som podcast. Dernæst vises et link, som du kopierer. Åbn ZenCast Organizer igen. Klik på "Subscribe". Nu åbner en boks med et adressefelt. Højreklik i adressefeltet og vælg "Sæt ind". Klik OK. Nu abonnerer du automatisk på podcast-versionen af det program, du valgte. De seneste episoder af programmet vises på en liste. Klik på den grønne pil ud for én af episoderne for at downloade den. Når den er downloaded, skal du have episoden ind på din mp3-afspiller. Slut mp3-afspilleren til pc'en. Klik på "Transfer". Sæt flueben til venstre for den episode, du lige har downloaded. Klik på "Start". Når hele episoden er overført til din mp3-afspiller, står der "Transfer complete". Klik på "Done". Skriv et indlæg på din blog og fortæl hvilket radioprogram, du valgte at abonnere på - og om du brugte ZenCast Organizer eller Google Reader.
Der er ingen nye opgaver i næste uge.

onsdag den 27. februar 2008

Uge 10: online applikationer og værktøjer

Her i uge 1o skal du kigge nærmere på nogle af de ting, du har adgang til gennem din Google-konto, nemlig Google Docs og iGoogle.


Ting nr. 16 er Google Docs & Spreadsheets, der er et online værktøj til arbejdet med dokumenter, regneark og power point. I denne uges opgaver vil vi dog kun fokusere på, hvordan man kan arbejde med dokumenter i Google Docs.


Ting nr. 17 er iGoogle. Det er en personligt tilpasset forside, hvor du kan samle dine net-ressourcer og dermed få bedre overblik over dem.


Lyt til denne podcast.









Ting nr. 16: Google Docs - samarbejde på nettet

For at fuldføre Ting nr. 16 skal du løse opgave A og B.

A) Lær Google Docs at kende og opret et dokument.
Man skal være oprettet som bruger for at bruge Google Docs, men da du allerede har en Google-konto, har du automatisk adgang til Googles kontorpakke.
Gå til http://www.google.dk/ og log ind som du plejer. Find "Docs" og klik på den (find den under "Mere" i bunden af siden).
Når du er inde i "Docs", skal du først klikke på Indstilinger og vælge sprog, indstille tidszonen og vælge et display name.
Du skal oprette et nyt dokument (ved at klikke på "Ny"), skrive en kort tekst, lege med skrifttype osv. og gem så dokumentet.
Inviter en kollega til at være med-skribent på dit dokument ved at klikke på "Del".

B) Samarbejd med en kollega om et dokument - og arbejd gerne på det samtidig.
Den kollega, du inviterede som med-skribent, kan nu redigere og skrive i dokumentet på samme måde som dig. Hvis det er muligt, så aftal at I prøver at arbejde på dokumentet samtidigt og se, hvordan det virker. 10 personer kan redigere i et dokument eller en power point præsentation på samme tid (for regneark er det 50). Du kan dog dele et dokument, en power point præsentation eller et regneark med op til 200 personer.
Hvis du har lyst, så prøv at uploade en fil fra din pc til Google Docs.
Gå ind i din blog og skriv et indlæg om Google Docs.


Ting nr. 17: iGoogle - din personlige forside

For at fuldføre Ting nr. 17 skal du blot løse opgave A.

A) Opret din personlige forside med iGoogle, leg med den og skriv så et indlæg på din blog.

Gå til http://www.google.dk/ og log ind. Klik dernæst på "iGoogle" (hvis du ikke kan se den, så find den ved at gå ind i "Min konto", klikke på "Mere" og finde den på næste side).

Nu kommer du ind på din iGoogle-side (hvis du i stedet ser siden "Opret din egen startside på under 30 sekunder", så sætter du flueben ud for de emner, der interesserer dig, vælger et tema og klikker så på "Se din side".)

Inde på iGoogle-siden klikker du på Indstillinger for at vælge sprog og sted. Klik på "tilføj indhold" for at tilføje indhold til din side. Tilføj mindst 4 gadgets og gerne nogle RSS-feeds, som du kan genkende på det orange symbol.

Prøv også at søge på gadgets. I tekstfeltet under "Søg efter gadgets" søger du først på "Google Docs" og tilføjer den, og dernæst på "Google Reader" og tilføjer den.

Vælg nyt tema til din iGoogle-side ved at klikke på "Vælg tema". Prøv at ændre på sidens udseende ved at trække sidens elementer og placere dem, hvor du vil have dem (klik på elementets titellinje og træk elementet til en ny plads).

Skriv et indlæg på din blog om iGoogle. For at komme ud af iGoogle og ind til din blog, klikker du på "Klassisk Startside" og dernæst "Min konto", hvor du så kan vælge Blogger.




23 Ting holder pause de næste 3 uger (uge 11, 12 og 13) og vender tilbage igen mandag d. 31. marts - hvor vi tager hul på de sidste 6 Ting.







onsdag den 20. februar 2008

Uge 9: Wikis


I denne uge skal du lege med Ting 14 og 15, som begge omhandler wikis.

En wiki er en samling hjemmesider, hvor brugerne i fællesskab arbejder sammen om at producere indholdet. Et eksempel på en wiki er online-encyklopædien Wikipedia. Her kan man skrive artikler til encyklopædien og redigere i andre brugeres artikler.

Du skal lege med Wikipedia og lave din egen wiki hos webtjenesten Pb Wiki, der påstår, at det er lige så nemt at lave en wiki, som det er at smøre sig en peanut-butter sandwich.
Se, om du giver dem ret.

Lyt først til denne podcast

















Powered by Podbean.com


Ting 14: Pb Wiki


For at fuldføre Ting 14 skal du løse opgave A og B.


A) Nu skal du læse og lære om wikis generelt og mere specifikt om de wikis, der bliver udbudt hos Pb Wiki, hvor du skal oprette din egen wiki.

Gå til siden http://www.da.wikipedia.org/. Skriv "wiki" i søgefeltet og klik på "Gå til". Nu kan du læse om, hvad wikis er for noget.

Bagefter går du til siden http://www.pbwiki.com/ Klik på "Take a video tour" og se en lille video, der fortæller dig om, hvad Pb Wiki tilbyder, når du opretter en wiki hos dem. Det gør ikke noget, at du ikke får fat i alt, der bliver sagt i videoen - du kan sagtens løse ugens opgaver alligevel.


B) Opret en konto hos PbWiki og lav din egen wiki.

Gå til siden http://www.pbwiki.com/ og opret en konto ved at klikke på "Sign up". Der sendes en bekræftelsesmail til din indbakke - find mailen og klik på linket med adressen på din wiki. Sæt flueben ud for, at din wiki skal være "public" (du skal ikke skrive noget ud for "Pick an invite key"). Når du kommer ind til forsiden af din wiki (Frontpage) skal du i gang med at redigere på siden, prøv at ændre skrifttype, skriftfarve osv. Prøv også at lave en ny side (vælg at siden skal laves ud fra en skabelon (template) ) og lav et link til den nye side fra din Frontpage.


HUSK: Hvis du selv eller andre laver ændringer i din wiki, som du fortryder, kan du altid finde tilbage til de tidligere versioner af siden og vælge den version, du gerne vil ændre siden tilbage til. Du klikker bare på "History" under "Page information" nederst på Frontpage og så ser du alle de tidligere versioner og kan vælge den, du vil tilbage til.




Ting 15: Wikipedia


For at fuldføre Ting 15 skal du løse opgave A, B og C.


A) Læs og lær om Wikipedia i Wikipedias egen detaljerede guide.


Under "deltagelse" i venstre spalte klikker du på "Hjælp".

Under afsnittet "Hvordan virker Wikipedia" klikker du på "Se også Guide til Wikipedia".

Nu er du inde i guiden. Du skal ikke foretage dig andet end at læse de forskellige sider i det omfang, du har lyst. Det vigtigste er, at du få en fornemmelse for Wikipedia. Når du vil videre til en ny side i guiden, klikker du blot på pilen, der peger fremad.


B) Opret en brugerkonto hos dansk Wikipedia - og kig dig lidt omkring derinde.


Klik på "Opret en konto eller log på". Opret en konto. Når du er oprettet som bruger, så kig dig omkring inde på Wikipedia. Prøv at gå til forsiden og søg på et emne, der interesserer dig - kig på nogle af de artikler, Wikipedia har om emnet. Hvis du har lyst til at prøve at redigere i en artikel (f.eks. tilføje yderligere information eller rette slåfejl) klikker du blot på 'rediger' og går i gang - men selvfølgelig kun hvis dine rettelser kan forbedre artiklen.
Log ud, når du er færdig med at lege. Gå til din mail indbakke og find bekræftelsesmailen, som Wikipedia har sendt til dig og klik på linket i den.

C) Skriv et indlæg på din blog om wikis



tirsdag den 12. februar 2008

Uge 8: Tagging



Billedet forestiller en såkaldt "tag cloud", altså en samling af emneord. Denne tag cloud er lavet ef en bruger på LibraryThing og emneordene er tags, som han har brugt til at beskrive sine bøger. Men som du vil opleve i denne uge kan tags bruges til meget mere end bøger på LibraryThing.


I denne uge skal du lege med Ting 12 og 13.



Ting nr. 12: Del.icio.us

Kender du det, at du tilfældigt har fundet en rigtig god hjemmeside, men lige glemmer at få skrevet adressen ned - og så er det bare umuligt at finde siden igen? I så fald er Del.icio.us lige noget for dig!



Lyt først til denne podcast




For at fuldføre Ting nr. 12 skal du løse opgave A, B og C.

A) Opret dig som bruger på Del.icio.us og installer to Del.icio.us-knapper i din værktøjslinje.

Gå ind på siden http://del.icio.us/ og følg anvisningerne dér.

B) Du skal nu tagge og gemme nogle sider på Del.icio.us.
Du kan f.eks. starte med denne blog.
Når du har tagget og gemt 4-5 sider i alt, skal du gå ind på Del.icio.us og se dine gemte sider. Bemærk at der er links til andre brugere, der har tagget de samme sider som dig. Gå på opdagelse i andre brugeres links og tags. Du skal også afprøve søge-funktionen på Del.icio.us.

C) Hvad synes du om Del.icio.us? Skriv et indlæg på din blog.


Ting nr. 13: Technorati

Lyt først til denne podcast og hør, hvad Technorati er for noget.



For at fuldføre Ting nr. 13 skal du løse opgave A og B.

A) Opret dig som bruger på Technorati, find interessante blogs og giv dem tags.
Gå ind på siden www.technorati.com og søg på blogs ved at skrive et søgeord i tekstfeltet inde på siden. Afprøv også den advancerede søgemulighed. Gør nogle blogs til dine "favoritter" og kig dig godt omkring inde på Technorati, så du får en fornemmelse af, hvordan man kan bruge Technorati til at finde blogs om interessante emner.

B) Registrer din egen blog på Technorati.
Det gør du ved at klikke på "Claim your blog", der står under "Technorati Tools" (på siden med dine favorit-blogs).

C) Skriv et indlæg på din blog om Technorati.