onsdag den 27. februar 2008

Uge 10: online applikationer og værktøjer

Her i uge 1o skal du kigge nærmere på nogle af de ting, du har adgang til gennem din Google-konto, nemlig Google Docs og iGoogle.


Ting nr. 16 er Google Docs & Spreadsheets, der er et online værktøj til arbejdet med dokumenter, regneark og power point. I denne uges opgaver vil vi dog kun fokusere på, hvordan man kan arbejde med dokumenter i Google Docs.


Ting nr. 17 er iGoogle. Det er en personligt tilpasset forside, hvor du kan samle dine net-ressourcer og dermed få bedre overblik over dem.


Lyt til denne podcast.









Ting nr. 16: Google Docs - samarbejde på nettet

For at fuldføre Ting nr. 16 skal du løse opgave A og B.

A) Lær Google Docs at kende og opret et dokument.
Man skal være oprettet som bruger for at bruge Google Docs, men da du allerede har en Google-konto, har du automatisk adgang til Googles kontorpakke.
Gå til http://www.google.dk/ og log ind som du plejer. Find "Docs" og klik på den (find den under "Mere" i bunden af siden).
Når du er inde i "Docs", skal du først klikke på Indstilinger og vælge sprog, indstille tidszonen og vælge et display name.
Du skal oprette et nyt dokument (ved at klikke på "Ny"), skrive en kort tekst, lege med skrifttype osv. og gem så dokumentet.
Inviter en kollega til at være med-skribent på dit dokument ved at klikke på "Del".

B) Samarbejd med en kollega om et dokument - og arbejd gerne på det samtidig.
Den kollega, du inviterede som med-skribent, kan nu redigere og skrive i dokumentet på samme måde som dig. Hvis det er muligt, så aftal at I prøver at arbejde på dokumentet samtidigt og se, hvordan det virker. 10 personer kan redigere i et dokument eller en power point præsentation på samme tid (for regneark er det 50). Du kan dog dele et dokument, en power point præsentation eller et regneark med op til 200 personer.
Hvis du har lyst, så prøv at uploade en fil fra din pc til Google Docs.
Gå ind i din blog og skriv et indlæg om Google Docs.


Ting nr. 17: iGoogle - din personlige forside

For at fuldføre Ting nr. 17 skal du blot løse opgave A.

A) Opret din personlige forside med iGoogle, leg med den og skriv så et indlæg på din blog.

Gå til http://www.google.dk/ og log ind. Klik dernæst på "iGoogle" (hvis du ikke kan se den, så find den ved at gå ind i "Min konto", klikke på "Mere" og finde den på næste side).

Nu kommer du ind på din iGoogle-side (hvis du i stedet ser siden "Opret din egen startside på under 30 sekunder", så sætter du flueben ud for de emner, der interesserer dig, vælger et tema og klikker så på "Se din side".)

Inde på iGoogle-siden klikker du på Indstillinger for at vælge sprog og sted. Klik på "tilføj indhold" for at tilføje indhold til din side. Tilføj mindst 4 gadgets og gerne nogle RSS-feeds, som du kan genkende på det orange symbol.

Prøv også at søge på gadgets. I tekstfeltet under "Søg efter gadgets" søger du først på "Google Docs" og tilføjer den, og dernæst på "Google Reader" og tilføjer den.

Vælg nyt tema til din iGoogle-side ved at klikke på "Vælg tema". Prøv at ændre på sidens udseende ved at trække sidens elementer og placere dem, hvor du vil have dem (klik på elementets titellinje og træk elementet til en ny plads).

Skriv et indlæg på din blog om iGoogle. For at komme ud af iGoogle og ind til din blog, klikker du på "Klassisk Startside" og dernæst "Min konto", hvor du så kan vælge Blogger.




23 Ting holder pause de næste 3 uger (uge 11, 12 og 13) og vender tilbage igen mandag d. 31. marts - hvor vi tager hul på de sidste 6 Ting.







onsdag den 20. februar 2008

Uge 9: Wikis


I denne uge skal du lege med Ting 14 og 15, som begge omhandler wikis.

En wiki er en samling hjemmesider, hvor brugerne i fællesskab arbejder sammen om at producere indholdet. Et eksempel på en wiki er online-encyklopædien Wikipedia. Her kan man skrive artikler til encyklopædien og redigere i andre brugeres artikler.

Du skal lege med Wikipedia og lave din egen wiki hos webtjenesten Pb Wiki, der påstår, at det er lige så nemt at lave en wiki, som det er at smøre sig en peanut-butter sandwich.
Se, om du giver dem ret.

Lyt først til denne podcast

















Powered by Podbean.com


Ting 14: Pb Wiki


For at fuldføre Ting 14 skal du løse opgave A og B.


A) Nu skal du læse og lære om wikis generelt og mere specifikt om de wikis, der bliver udbudt hos Pb Wiki, hvor du skal oprette din egen wiki.

Gå til siden http://www.da.wikipedia.org/. Skriv "wiki" i søgefeltet og klik på "Gå til". Nu kan du læse om, hvad wikis er for noget.

Bagefter går du til siden http://www.pbwiki.com/ Klik på "Take a video tour" og se en lille video, der fortæller dig om, hvad Pb Wiki tilbyder, når du opretter en wiki hos dem. Det gør ikke noget, at du ikke får fat i alt, der bliver sagt i videoen - du kan sagtens løse ugens opgaver alligevel.


B) Opret en konto hos PbWiki og lav din egen wiki.

Gå til siden http://www.pbwiki.com/ og opret en konto ved at klikke på "Sign up". Der sendes en bekræftelsesmail til din indbakke - find mailen og klik på linket med adressen på din wiki. Sæt flueben ud for, at din wiki skal være "public" (du skal ikke skrive noget ud for "Pick an invite key"). Når du kommer ind til forsiden af din wiki (Frontpage) skal du i gang med at redigere på siden, prøv at ændre skrifttype, skriftfarve osv. Prøv også at lave en ny side (vælg at siden skal laves ud fra en skabelon (template) ) og lav et link til den nye side fra din Frontpage.


HUSK: Hvis du selv eller andre laver ændringer i din wiki, som du fortryder, kan du altid finde tilbage til de tidligere versioner af siden og vælge den version, du gerne vil ændre siden tilbage til. Du klikker bare på "History" under "Page information" nederst på Frontpage og så ser du alle de tidligere versioner og kan vælge den, du vil tilbage til.




Ting 15: Wikipedia


For at fuldføre Ting 15 skal du løse opgave A, B og C.


A) Læs og lær om Wikipedia i Wikipedias egen detaljerede guide.


Under "deltagelse" i venstre spalte klikker du på "Hjælp".

Under afsnittet "Hvordan virker Wikipedia" klikker du på "Se også Guide til Wikipedia".

Nu er du inde i guiden. Du skal ikke foretage dig andet end at læse de forskellige sider i det omfang, du har lyst. Det vigtigste er, at du få en fornemmelse for Wikipedia. Når du vil videre til en ny side i guiden, klikker du blot på pilen, der peger fremad.


B) Opret en brugerkonto hos dansk Wikipedia - og kig dig lidt omkring derinde.


Klik på "Opret en konto eller log på". Opret en konto. Når du er oprettet som bruger, så kig dig omkring inde på Wikipedia. Prøv at gå til forsiden og søg på et emne, der interesserer dig - kig på nogle af de artikler, Wikipedia har om emnet. Hvis du har lyst til at prøve at redigere i en artikel (f.eks. tilføje yderligere information eller rette slåfejl) klikker du blot på 'rediger' og går i gang - men selvfølgelig kun hvis dine rettelser kan forbedre artiklen.
Log ud, når du er færdig med at lege. Gå til din mail indbakke og find bekræftelsesmailen, som Wikipedia har sendt til dig og klik på linket i den.

C) Skriv et indlæg på din blog om wikis



tirsdag den 12. februar 2008

Uge 8: Tagging



Billedet forestiller en såkaldt "tag cloud", altså en samling af emneord. Denne tag cloud er lavet ef en bruger på LibraryThing og emneordene er tags, som han har brugt til at beskrive sine bøger. Men som du vil opleve i denne uge kan tags bruges til meget mere end bøger på LibraryThing.


I denne uge skal du lege med Ting 12 og 13.



Ting nr. 12: Del.icio.us

Kender du det, at du tilfældigt har fundet en rigtig god hjemmeside, men lige glemmer at få skrevet adressen ned - og så er det bare umuligt at finde siden igen? I så fald er Del.icio.us lige noget for dig!



Lyt først til denne podcast




For at fuldføre Ting nr. 12 skal du løse opgave A, B og C.

A) Opret dig som bruger på Del.icio.us og installer to Del.icio.us-knapper i din værktøjslinje.

Gå ind på siden http://del.icio.us/ og følg anvisningerne dér.

B) Du skal nu tagge og gemme nogle sider på Del.icio.us.
Du kan f.eks. starte med denne blog.
Når du har tagget og gemt 4-5 sider i alt, skal du gå ind på Del.icio.us og se dine gemte sider. Bemærk at der er links til andre brugere, der har tagget de samme sider som dig. Gå på opdagelse i andre brugeres links og tags. Du skal også afprøve søge-funktionen på Del.icio.us.

C) Hvad synes du om Del.icio.us? Skriv et indlæg på din blog.


Ting nr. 13: Technorati

Lyt først til denne podcast og hør, hvad Technorati er for noget.



For at fuldføre Ting nr. 13 skal du løse opgave A og B.

A) Opret dig som bruger på Technorati, find interessante blogs og giv dem tags.
Gå ind på siden www.technorati.com og søg på blogs ved at skrive et søgeord i tekstfeltet inde på siden. Afprøv også den advancerede søgemulighed. Gør nogle blogs til dine "favoritter" og kig dig godt omkring inde på Technorati, så du får en fornemmelse af, hvordan man kan bruge Technorati til at finde blogs om interessante emner.

B) Registrer din egen blog på Technorati.
Det gør du ved at klikke på "Claim your blog", der står under "Technorati Tools" (på siden med dine favorit-blogs).

C) Skriv et indlæg på din blog om Technorati.